Side 2 af 7

Klar til foråret?

Vi nærmer os første marts, hvor motorcykelsæsonen som bekendt starter. Vejret plejer dog ikke at have forstået vigtigheden heraf, men med lidt held, bliver det kørevejr i marts – hvis ellers motorcyklen er klar.

Læs mere

DMC tilbyder kørekursus i 2024

Start sæsonen med et opfriskende kørekursus. Bank rusten af. Genopfrisk dine rutiner og din praktiske kunnen, der ikke har været brugt i 3-4 vintermåneder.

DMC’s kørekursus er for alle motorcyklister, nybegyndere som erfarne, der vil være sikre i trafikken, og som ønsker at dygtiggøre sig som motorcyklist.

Læs mere

Teoriprøve 2 er klar

Her burde næsten være en fanfare af motorcykler der gasser op, for Teoriprøve 2 for erfarne motorcyklister er nu tilgængelig. Vi springer imidlertid fanfaren over, og venter med at bruge benzinen til motorcykelsæsonen går igang. Tiden indtil da kan passende bruges på “mental køretræning”.

Det er stadig håbet, at vi med vores alternative teoriprøver som optakt til sæson 2024, kommer til at se færre uheld i år, sammenlignet med tidligere år.
Læs mere

DMC introducerer teoriprøver for erfarne motorcyklister

Knytnæven hamrer ned i bordet, efterfulgt af en fejende arm, der vælter computerskærmen på gulvet. Ansigtet har hyperventilerende mund og bævende læber. De opspilede øjne ser mod loftet, før råbet kommer: “Teoriprøve der ikke har været forbi mit bord? Hvordan kan de gøre det mod os? Har de slet ikke forstået, at alt skal gå gennem os, så samfundet ikke går i stå? Vi skal godkende alt der har med motorcykler at gøre. Prøver DMC at gøre os overflødige eller hvad?”

Det bliver muligvis reaktionen blandt højt placerede embedsmænd i Trafikministeriet, Overformynderiet eller andetsteds i statsadministrationen, når de erfarer, at vi har lavet en teoriprøve, uden at spørge dem om lov. Uden at bede om deres mening.

Og så koster det nok lige en computerskærm mere, når de erfarer, at vi ovenikøbet har gjort det med vilje.

Læs mere

Nyt forbud mod motorcykler kræver uvending

Engang betød livet på to hjul frihed til at starte motorcyklen og køre derudad, uden at skulle planlægge eller bekymre sig om ret meget. Hvis man tror at det stadig er sådan, har man ikke fulgt ret meget med, for sådan er virkeligheden desværre ikke. Man risikerer således at få sig en pludselig og ubehagelig overraskelse, når man, i et vejkryds eller en rundkørsel, opdager et forbudsskilt ved den vej, man havde tænkt sig at fortsætte ad. I den situation må man tænke hurtigt, for ikke at blive stopklods for trafikken.

Læs mere

Største trafikdræber herhjemme er ikke farten

Herhjemme hører vi ofte folk sige, at det er farten der dræber. Det er der ikke noget at sige til, for adskillige kampager har gennem årene bragt netop det budskab. Der er vist heller ingen der vil påstå, at fart ikke kan have indflydelse på hverken risiko for uheld, eller for hvor galt en ulykke kan gå.

I flere DMC blade har vi imidlertid kunnet berette om udenlandske undersøgelser der har konkluderet, at det generelt set ikke er farten der er farligst i trafikken.
En af disse undersøgelser var fra Frankrig, hvor en undersøgelse viste, at sænkning af hastighedsgrænsen på landeveje ikke reducerede antallet af dødsfald. Flere af de franske veje har siden fået deres gamle, og højere, hastighedsgrænser tilbage.

Læs mere

« Ældre indlæg Nyere indlæg »