Han har været næstformand i DMCs bestyrelse i en årrække. Men det er ikke det eneste han har gjort for motorcyklister.
Han har også ydet en indsats for motorcyklister på europæisk plan, i intet mindre end 33 år.

Har har således været aktiv i FEMA, siden FEMAs start. Før FEMA blev stiftet, var han aktiv i EMA, hvor han tiltrådte i 1992.

Læsere af DMC bladet har uden tvivl stødt på Hans Henriks artikler, hvor han har skrevet om nye ideer og beslutninger fra EU, og om hvad han og andre i FEMA har gjort.
Han har nu valgt at trække sig lidt tilbage, så nu er han “kun” suppleant i DMCs bestyrelse.

Fortsat aktive

DMC forbliver fortsat aktive i FEMA, men nu med en ny mand på den internationale post, der glæder sig til at gøre en forskel. Måske glæder han sig også til at kunne drikke en velfortjent øl eller sodavand efter hvert møde med de andre aktive, europæiske motorcyklister – for den slags skal der også være plads til. Og den slags mindre formelle sammenkomster kan også give resultater, for imens udveksles typisk erfaringer.

Se mere om den nye bestyrelse i næste nummer af DMC bladet.

Overraskelse

Det sidste FEMA møde var i starten af denne måned. Det har FEMA skrevet om her. Hans Henrik var eneste deltager fra Danmark, så det var andre europæere, der stod bag diplomet.

På mødet sagde de andre europæiske motorcyklister i FEMA tak til Hans Henrik for indsatsen, med overrækkelse af et diplom.

Flere af de andre i FEMA har også været aktive i en årrække, men Hans Henrik har været den længst siddende i FEMA/EMA.

Fra resten af DMCs bestyrelse skal lyde en stor og varm tak til Hans Henrik, for den store indsats.

 

 

Foto: Wim Taal, FEMA