For at vise offentligheden hvad DMC gennem tiden har gjort for motorcyklister, er her en flerårig performanceoversigt.

Listen er påbegyndt i 2025, og indeholder aktiviteter fra 2023 og frem i tid. Vil man se tidligere aktiviteter, henvises til DMC bladet, hvor vi løbende har beskrevet igangværende aktiviteter.

2026

En pressemeddelse blev sendt til alle landets medier for at gøre op med det evigt tilbagevendende forårsbudskab om, at motorcyklister er hovedløse fartbøller.

Vi sendte en officiel skrivelse til Folketingets Transportudvalg, samtlige ungdomspartier og landets medier, for at stoppe diskriminiation af unge, og for at styrke trafiksikkerheden gennem erfaring.

Vi var medunderskrivere på et brev til EU om det meningsløse i at indføre periodisk syn af motorcykler i EU.

Vi udarbejdede høringssvar om røde lygter i trafikken ved vejsidesyn.

Vi udarbejdede høringssvar om en lovændring om stramning af vanvidskørsel, som vi også advarede imod.

Igen forsøgte kræfter i EU at indføre periodisk syn af motorcykler. Efter en del lobbyarbejde, endte det dog med at der ikke var flertal for ideen.

Vi udarbejdede høringssvar til Københavns kommune om nulemissionszone på Vesterbro i København. Nyheden fangede international opmærksomhed.

2025

Op til kommunalvalget lavede vi en kampagne for at få ens parkeringsregler kommunerne imellem.

Vi brugte tid på 4 nye lovændringer i høring.

Vi indgik partnerskab med Detecht, som muliggjorde at DMC medlemmer kunne få rabat på et premium abonnement.

Vi skrev til 60 politikere for at bremse ELV direktivet, der – hvis det blev vedtaget – ville tvinge folk til at skrotte motorcykler, der anses for uegnede til kørsel, selvom de kan bringes i køreklar tilstand.

Vi brugte tid på en høring om fartbump. Vi refererede, traditionen tro, høringssvarer i DMC bladet. Denne høring blev refereret i DMC blad 4-2025.

DMC var i Stockholm til FEMAs sommermøde sammen med de andre europæiske motorcykelorganisationer.

Vi læste på et Langt EU dokument argumenterer for årlige, periodiske syn af motorcykler og fandt flere ting der var helt gak. Vi arbejdede videre om emnet i FEMA regi. Det endte med, at vores input indgik i det høringssvar som vores finske søsterorganisation indsendte til EU kommissionen.

EU forsøgte at indføre årlige syn af køretøjer på en lusket måde

Vi brugte tid på to nye høringer om kørekort og vejsikkerhed

Rådet for sikker trafik startede en kampagne hvori det blev påstået, at motorcyklister der anvender hjelme i neonfarver, skulle være væsentligt mere sikre, end hvis der blev anvendt en sort hjelme. Rådet havde tydeligvis ikke fulgt med i videnskaben. Så vi lavede vores egen kampagne, der fortalte sandheden. En kampagne der blev bragt i visse medier.

Vi skrev til ministeren, angående grønne lygter og motorcykler

Vi advarde om, at trafikanter i Sverige var begyndt at miste kørekortet flere dage efter at være blevet ædru.

Det havde længe været en torn i øjet på os motorcyklister, at mange af os skulle have en selvrisiko ved tyveri af motorcyklen, på hele 20% af motorcyklens værdi. Det var helt urimeligt. Vi indgik derfor et Partnerskab med Gjensidige Forsikring, som ikke har denne klausul.

Året startede med at vi brugte tid på To høringer mere. Den første om selvkørende enheder. Den anden høring vedrørte en lovændring der ville indebære, at landets kommuner får mulighed for at etablere nulemissionszoner, hvor kun emissionsfrie køretøjer tillades. Der var heldigvis nogle undtagelser, men ikke nok, hvilket ville ramme os motorcyklister.

 

2024

Vi indsendte høringssvar vedr. Lovforslag om grønne lygter på køretøjer der diskriminerer motorcykler

Vi var i dialog med myndighederne om pudebump vi fik fjernet men som desværre senere blev genetableret.

Vi afgav høringssvar om røde opmærksomhedslygter i trafikken. Ideen var god, men lovændringen der blev sendt i høring var tåbelig, og havde glemt motorcykler.

Vi råbte politikerne op om, at Motorcykler er en del af løsningen  når der laves særlige zoner i byer, for at begrænse trafikken.

Vi gjorde opmærksom på Ny og hårdere indsats mod motorcyklers ulovlige dele i Tyskland, samt opmærksom på lov om vanvidskørsel i Østrig.

Vi var i Tyskland til møde med FEMA og de andre europæiske MC organisationer.

Vi udgav en Ny vejledning om de mange MC parkeringsregler i Danmark, der absolut ikke er til motorcyklisters fordel. Men med den rette information, var det vores håb, at bøder kan undgås.

DMC var en del af et Møde om tættere forbindelse til EU politikere, hvor vi planlagde om en fælles adgang til EUs politikere. Det interessante ved mødet var, at ACEM, FIM og FEMA (som DMC er en del af) var gået sammen om en fælles adgang til EUs politikere.

Som følge af et af de tre høringssvar vi afgav, kom vi i dialog med I dialog med Færdselsstyrelsen om ændring af reglerne for tilkobling af trailere til motorcykler.

DMC har afgivet tre høringssvar bla. om nye regler for udstødninger der ikke længere må fabrikeres med en demonterbar dæmper.

For at gøre motorcyklisterne dygtigere, og dermed mindske antallet af uheld, introducerede DMC teoriprøver for erfarne motorcyklister
Der blev skrevet lange forklaringer til hvert spørgsmål, så man kan lære af det man eventuelt måtte svare forkert på. Alt sammen helt gratis for alle, da det er den bedste måde, at udbrede viden der gavner motorcyklister.

 

2023

Se også Et kig tilbage på 2023

Vi punkterede den hypede myte  – Største trafikdræber herhjemme er ikke farten

Vi kritiserede myndighederne for at komme med falske påstande om hvor farligt det er at køre MC Myndigheder misviser stadig

Endelig blev det afklaret, at Motorcykler er ikke vindfølsomme på Storebæltsbroen

DMC kom, via en artikel vi skrev til FEMA, med et opråb til samtlige motorcyklister i Europa Lavere hastigheder sænkede ikke støjen

Via FEMA kæmpede vi imod et EU forslag der skulle give Forskellige hastighedsgrænser for forskellige køretøjer

  • En undersøgelse har vist, at der ikke var sammenhæng mellem ændrede hastighedsgrænser og ulykker.
  • Udtjente motorcykler skal afleveres til genbrug.

Vi råbte endnu engang myndighederne op, om de livsfarlige kabelautoværn, da såvel danske som udenlandske vejmyndigheder fortsat opsatte disse Hvorfor skader kabelautoværn stadig motorcyklister?

Bedre sikkerhed for motorcyklister – Opråb til Europas vejmyndigheder og politikere

I DMC bladet skrev vi blandt andet om:

  • De moderne, lave fartgrænser i byer koster samfundet, og dermed borgerne, dyrt.
  • Ny undersøgelse: ikke farten, men førertræthed forårsagede omkring en femtedel af alle dødelige uheld.
  • Vær opmærksom på lov: Cykler på cykelsti må ikke overhales.
  • Hvordan vejsidesyn forløber i praksis
  • Reduceret hastighedsgrænse sænkede ikke støjen
  • Hacking af køretøjers udstyr
  • Første konklusioner om lavere hastighedsgrænser i byer

 


Ældre (kun udvalgte højdepunkter)

2018

“Rådet for Sikker Trafik bygger deres råd til motorcykler på myter og gamle data”. Sådan lød det fra Rolf Skovløkke, formand for DMC. DMC udsendte en pressemeddelse der modsagde forkerte påstande fra Rådet for større trafiksikkerhed, om hvor farligt det er at køre motorcykel. Den kan stadig læses på TV2 og Berlingske.

 

Årsberetning 2014

Årsberetning 2013/2014

Årsberetning 2012/2013

Årsberetning 2011/2012

 

2004:

Krav om afskaffelse af stænklap på motorcykler blev fjernet. I lederen i DMC-bladet nr. 1/2004 skrev vi:

”En anden forandring er at stænklappen nu definitivt er afgået ved døden. DMC har kendskab til at den af politiet – specielt på Sjælland – har været brugt som grundlag til at stoppe motorcyklister og i værste fald brugt som grundlag for sende køretøjerne til syn.

Stænklappen har kun været til irritation og derfor var det en glædelig nyhed at erfare at Færdselsstyrelsen havde lyttet til DMC’s argumenter da man efterspurgte de høringsberettigede om unødigt belastende regler. Motorcyklerne skal nu kun opfylde de gældende EU-regler – denne regel trådte i kraft 17. december 2003. Bedre julegave til de danske motorcyklister kunne vi næsten ikke ønske os.”

2001:

Det var i sommeren 2001 af DMC fik afværget et rygmærkeforbud, som ellers ville have hindret tusindvis af klubmedlemmer i at køre med klubbens logo og tekst.

Historien er en vigtig begivenhed i dansk foreningshistorie. Det handler i bund og grund om kampen for forsamlingsfrihed og retten til at bære sine symboler offentligt.

 


DMC’s indsats for sikring af autoværn (over flere år)

  • 1988-1989: Fokus på “guillotinen” DMC starter arbejdet med autoværnssikkerhed efter en ulykke i Thy, hvor en motorcyklist fik amputeret begge underben på en stålstander.
  • 1990-1991: Dokumentation af amputationsfare Indhentning af tyske forskningsrapporter (crash-tests med lig), der dokumenterer de fatale konsekvenser, når motorcyklister rammer ubeskyttede stolper.

  • 1992-1993: Politisk pres og kampagnestart DMC sætter sikkerhed på dagsordenen via en stor landsdækkende kampagne om vejdesign, beklædning og kørekurser. Interessen vokser, da bilulykker ved midterautoværn også begynder at fylde i medierne.

  • 1994: Det store gennembrud ved Karup DMC rådgiver pressen forud for Vejdirektoratets påkørselsforsøg på Flyvestation Karup. Ved at stille kritiske spørgsmål til EU-krav bliver forsøgets mangler eksponeret. Det tvinger Trafikministeren til at handle.

  • 1995-2002: Massive udskiftninger Efter et politisk spil om økonomien (hvor Vejdirektoratet undervejs oplyser misvisende tal), påbegyndes den fulde udskiftning af kabelautoværn på de danske motorveje.

  • 2012: Protest mod 2+1 forsøg Vejdirektoratet opfører en 18 km prøvestrækning med kabelautoværn på Rute 21 (Holbækmotorvejen/Odsherredvej). DMC indsender officiel klage til Folketingets Trafikudvalg.