Alle motorcykler skal både vejsidesynes og til periodisk syn, da det vil forbedre trafiksikkerheden markant.

Det er essensen af et af de motorcykelrelaterede ændringsønsker, som Europakommissionen ønsker vedtaget, og som vi har skrevet om tidligere i år. Et ændringsønske som kommissionen har fået hjælp til at udfærdige, fra organisationer med økonomisk interesse i syn af køretøjer.

Emnet har været oppe at vende i det fælleseuropæiske FEMA regi, hvor en arbejdsgruppe, med deltagere fra flere lande, har arbejdet med sagen. Det er endt med, at væres finske søsterorganisation SMOTO har indsendt et høringssvar til EU.

DMC har bidraget med input til sagen.

MC uheld skyldes stadig ikke tekniske fejl

Inden vi tager hul på høringssvaret, så lad os lige gentage os selv.

For, som vi har redegjort for et utal af gange de sidste cirka 20 år, er der ingen evidens for, at flere motorcykelsyn vil ændre noget uheldsmæssigt. Sådan var det tidligere, og sådan er det idag.

Man skal naturligvis være åben for, at ting kan ændre sig, men det er ikke tilfældet her, idet al gammel og ny forskning på området viser, at motorcykeluheld ikke skyldes tekniske fejl på motorcyklen.

Der sker ganske vist en række uheld med motorcykler, men det er af andre årsager.

På trods af at ulykkestallene taler deres tydelige sprog, er tallene i dokumentet fra Europakommissionen vinklet så kreativt meget, så det fremstår som om, at tekniske fejl på motorcykler er skyld i en del af uheldene. Den slags tal-fifleri er naturligvis kommenteret i høringssvaret.

Uddrag af høringssvar

Her bringes uddrag af høringssvaret, oversat til dansk.

Europa-Kommissionens opdaterede forslag, offentliggjort den 24. april 2025, har til formål at forbedre trafiksikkerheden, reducere forurening og harmonisere praksis på tværs af EU-landene. Forslaget har konkluderet, at motorcykler bør være underlagt obligatoriske periodiske syn i alle medlemsstater.

Den finske regerings holdning
Den finske regering mener, at det også i fremtiden bør være muligt at fravige den inspektionsforpligtelse for motorcykler, som Kommissionen har foreslået på nationalt plan. Dette ville være særligt hensigtsmæssigt i lande, hvor der ikke er trafikdødsfald forårsaget af tekniske fejl i motorcykler, og hvor der findes andre alternative
midler til at sikre motorcyklers sikkerhed.

SMOTOs holdning
SMOTOs holdning er, at betydningen af inspektioner for trafiksikkerheden er marginal, og den støtter den finske regerings synspunkt om, at medlemslandene også i fremtiden bør kunne fravige forpligtelsen til at inspicere motorcykler.

Evaluering af konsekvensanalysen
Konsekvensanalysen antager, at andelen af tekniske fejl, der forårsagede motorcykelulykker, er 6%.

De 6% der nævnes i rapporten, eller “intervallet 5-20%”, kan ikke beskrive primære medvirkende, eller umiddelbare, risikofaktor, der førte til ulykker, men tallet skal også inkludere køretøjets baggrundsrisici. Undersøgelser, der analyserer ulykker og de tekniske fejl, der er involveret i, eller bidrager til disse, har konkluderet, at:
– Cirka 2-8% af køretøjer involveret i ulykker havde en eller flere tekniske fejl, som dog ikke ville have forårsaget ulykken i sig selv. Disse kunne kaldes baggrundsrisici.
– Tekniske problemer, der er en direkte årsag til en ulykke, kaldet umiddelbare risici, og er meget sjældne, under 1%.

Konsekvensanalysen nævner, at tallet er en “medvirkende faktor”, som specifikt omfatter baggrundsrisici. Desværre er tallet blevet brugt i beregningerne som mængden af umiddelbar risiko.
Det er uheldigt at se, at det antagne antal tekniske fejl, der anvendes i konsekvensanalysen, som grundlag for alle beregninger, er forkert, og omkring seks gange højere end de faktiske undersøgte data.
Benefitberegningerne og cost-benefit-analysen i konsekvensanalysen er simpelthen misvisende, med de værdier der er anvendt.

Ifølge konsekvensanalyserapporten var det gennemsnitlige antal alvorlige tekniske fejl på motorcykler, der blev opdaget i inspektioner, kun 10%, sammenlignet med 21% for biler. Så i gennemsnit er motorcykler bedre vedligeholdt end biler.

Konklusion
Europa-Kommissionens forslag om obligatoriske periodiske inspektioner af motorcykler sigter mod at forbedre trafiksikkerheden, reducere forurening og harmonisere praksis på tværs af EU landene. Den finske motorcyklistforening, SMOTO, argumenterer dog for, at virkningen af sådanne inspektioner på trafiksikkerheden er minimal. Andre foranstaltninger, såsom førertræning, infrastrukturforbedringer og tekniske fremskridt inden for motorcykler, er mere effektive midler, til at øge sikkerheden.

Der forventes en EU afstemning om ændringsønskerne i september.