Den europæiske sammenslutning af motorcyckelindustrien er absolut ikke tilhænger af, at motorcykler skal tvinges ud i en skrotning. Det vil ødelægge årtiers opbygning af en unik genbrugstradition.
Det er ikke første gang, at motorcykelindustrien står bag kunderne, men alligevel er det væsentligt, at ACEM igen melder sig på banen og advarer mod ELV – End of Life for Vehicle – direktivet og at motorcykler skal være med.

ELV direktivet er en af de EU relaterede bolde, der er i luften for tiden. Vi har skrevet om det før, og har også skrevet til en række politikere, for at gøre dem opmærksom på virkeligheden.

Francesco Fenoglio, der er kommunikationschef for ACEM, siger det ret tydeligt i en artikel fra et britisk magasin for genbrug af bildele:
”Motorcykler er ikke biler og det bør erkendes og indgå i det europæiske ELV direktiv”
Han forklarer, at hvis man blot kopierer reglerne for biler, så misser man fuldstændig målet. Motorcykler er ikke biler og det bør EU erkende i deres lovgivning.
Francesco Fenoglio forklarer, at gennem årtier har man opbygget et velkendt system med at adskille og genbruge dele fra motorcykler.
Under alle omstændigheder advokerer han for, at der sættes en fem år frist for reglerne for motorcyklerne i direktivet.

Læs mere her:
https://autorecyclingworld.com/motorcycles-arent-cars-and-europes-elv-regulation-should-recognise-that/

 

 

/Stup