Formålet med denne side er at afmystificere motorcyklens affjedring, at forklare hvordan affjedringen fungerer, og vejlede til hvordan at du selv klarer den helt grundlæggende indstilling af motorcyklens affjedring. Mange forsømmer den del af “personaliseringen” af deres mc, og hvor at det er helt almindeligt at indstille styr og vindskærm, måske montere sidetasker, så virker affjedring for mange som noget man ikke føler sig sikker i og derfor ikke rører.

I denne første del handler det om selve fjederen, og om at give den samlede affjedring så optimale arbejdsbetingelser som muligt. Det handler om at udnytte fjedrenes vandring bedst muligt, både for at sikre gode køreegenskaber, men bestemt også for bedst mulig komfort. I anden del tager jeg hul på affjedringens anden væsentlige egenskab – dæmpningen.

Fjederen

Der sidder typisk en eller to fjedre til hvert hjul på motorcyklen, helt almindeligt er det med en fjeder i hvert forgaffelben, og én centralt monteret fjeder til baghjulet. Et BMW særkende er kun én centralt monteret fjeder til forgaflen, og mange ældre motorcykler har en fjeder på hver side af baghjulet. Så langt kender vi vist alle motorcyklens opbygning, men hvordan virker en fjeder sådan helt grundlæggende ?

En fjeder er lavet af et materiale, som når at man påvirker det med en kraft ændrer form, (bøjes, vrides), men som også er i stand til at genfinde sin oprindelige form så snart påvirkningen fjernes igen.

grafik

Fjederkonstanten

På illustrationen til venstre er vist en fjeder i 5 situationer. Helt til venstre som fjederen vil se ud når den slet ikke er udsat for nogen kraft, eller skal vi for nemheds skyld erstatte ordet “kraft” med “vægt”, det er måske nok lettere at forstå. Fjeder nr. 2 i rækken forestiller vi os har fået en klods på 50 kg. stillet ovenpå. Fjederen giver efter, men kun indtil at materialet fjederen er lavet af er “bøjet” så meget at fjeder og vægt er i balance, fjederen “skubber” opad med 50 kg.

For yderligere hver 50 kg. ses det at fjederen trykkes stort set lige meget mere sammen hver gang. Det kaldes i teknisk sprog for fjederens “fjederkonstant”.

Fjederkonstanten er fjederens vigtigste egenskab, det er den, der gør at motorcyklens affjedring giver efter for de ujævnheder, der måtte være på vejen under kørsel. En anden vigtig parameter for en fjeder er maksimalbelastningen hvor fjederen ikke længere kan bevare sin fjederkonstant, typisk fordi at fjederens viklinger ligger helt an mod hverandre, og fjederen er blevet en massiv stang.

Det er muligt at konstruere fjedre hvor fjederen yder mere modstand jo mere den bliver presset sammen, det kalde progressive fjedre, men det er en detalje vi ikke behøver at tage højde for her indledende hvor at det handler om at bringe affjedringen i korrekt kørehøjde.

Kørehøjden

grafik

Ubelastet

Når motorcykelfabrikanten designer sin motorcykel, så vælger han fjedre som kan “bære” motorcyklen. Dvs. fjedrene må ikke trykkes helt sammen, men de må heller ikke være så hårde at de ikke giver efter for motorcyklens vægt og ujævnheder i vejen.

Det er meget vigtigt at affjedringen på en motorcykel både kan give efter for et “bump” på vejen, men også at kunne “strække ud” og følge et hul i vejen. Derfor skal kørehøjden være et sted mellem 30 – 50 % indfjedret af hele den vandring affjedringen på den givne motorcykel har. Sort snak ? Ok! En typisk landevejsmotorcykel har en affjedring, som kan bevæge sig 10 – 12 cm. fra helt strakt ud, (som når at motorcyklen står på centralstøttebenet med hjulene svævende over underlaget, ilustrationen ovenfor), til helt sammenpresset. Helt sammenpresset er svært at efterprøve, men nogle af jer har sikkert mærket slaget fra en helt sammenpresset fjeder ved kørsel over eksempelvis uheldigt udførte fartbump.

grafik

Belastet med fører

Ideelt set skal motorcyklens kørehøjde i “hvile” ligge i den øverste halvdel af affjedringens vandring, altså, aldrig mere end halvvejs, á 5 – 6 cm. sammentrykket, og aldrig mindre end 3 cm. sammentrykket. Dette af hensyn til bevægelse både for bump, og for huller i vejen. Og det gælder hvadenten at du vejer 55 kg. eller at du er et voksent kvindfolk, har taget manden med på bagsædet, og fuld ferieoppakning på bagagebæreren. Det kunne være 200 kg. sportsmotorcykel + 55 kg. fører + udstyr 7,5 kg. ialt 262,5 kg. (illustreret til venstre),

grafik

Fuld oppakning

eller måske 200 kg. motorcykel + 90 kg. fører + 60 kg. passager + to gange køreudstyr 15 kg. + bagage 10 kg. i alt 375 kg. (illustreret til venstre), altså over 100 kg. forskel på de to scenarier, og dog på den samme motorcykel. Hvis vi lige kigger på øverste illustration igen, så kan vi vist godt blive enige om, ihukommende begrebet fjederkonstant, at de to scenarier ikke får samme kørehøjde, (forskellig vægt på fjederen giver forskellig længde af fjederen), og at mindst et af scenarierne vil være langt fra ideel.

Nogle ville måske sige at fjederen i eksemplet med passager og oppakning er “for blød” til lasten, men det behøver slet ikke at være tilfældet, i langt de fleste tilfælde er fjederen blot blevet “for kort” til belastningen, og netop dét kan der på rigtig mange motorcykler reguleres for.
Hvem husker ikke de ældre Citroën biler med gas/hydraulisk affjedring, hvor bilen hele tiden højderegulerede i forhold til hvor mange personer, der var i bilen, eller lasten i bagagerummet. Citroën’en regulerede hele tiden længden af fjedrene ved hjælp af hydrauliske cylindre.

Regulering af kørehøjden

 

foto Noget lignende findes på en del motorcykler, dog ikke i ret mange tilfælde automatisk, men dog tilgængelig som et lille håndhjul hvormed at du gennem et hydraulisk system og en lille cylinder kan forlænge fjederen, eksempel på foto’et til venstre. Oftest kun udført som en mulighed til regulering af fjederen til baghjulet, andre med reguleringsmulighed både for og bag. Andre mc’er nøjes med en mekanisk mulighed for at regulere fjederens længde, hvor der som regel skal bruges værktøj.

Denne regulering har fået det fuldkomment misvisende navn “fjederforspænding”. Hvorfor misvisende ? Jo, fordi at det eneste tidspunkt at denne regulering af fjederlængde rent faktisk forspænder fjederen er, når motorcyklen er løftet fri af jorden. Når hjulene rører jorden er fjederen forspændt af motorcyklens vægt + fører + passager + bagage, som sammenlagt bestemmer fjederens længde, (tilbage til øverste illustration og fjederkonstanten), og nu er “fjederforspændingsreguleringen” reduceret til at kunne bygge mere eller mindre længde i enden af fjederen, og derved bringe vores motorcykel tilbage til den rette kørehøjde. Og det er slet ikke så ringe endda, det er netop hvad vi oftest har brug for, – at genoprette kørehøjde ca. midt i affjedringens vandring, – nøjagtigt som de gamle Citroën madkasser gjorde det, omend de dog regulerede helt automatisk.

De fleste motorcykler har mulighed for at regulere fjederen til baghjulet, og det er da også her at de største forskelle i last optræder, men pænt mange, specielt nyere sportsprægede mc’er har også regulering af fjederen på forhjulet. Forhjulets regulering af kørehøjde giver mening for en sportspræget fremadlænet kørestilling hvor forskelle i førerens vægt hviler forholdsvis mere på forhjulet.

Uanset hvilken metode, der anvendes til “fjederforspænding” så er det vigtigt at forstå, at denne regulering på ingen måde kan gøre affjedringen hårdere eller blødere. En affjedrings “hårdhed” er i næsten alle tilfælde alene bestemt af fjederkonstanten, og den kan kun ændres ved at skifte fjederen til en anden. Ganske få motorcykler har mulighed for at ændre udveksling på ledforbindelser i affjedringen, og kan derved påvirke fjederkonstanten, men det ligger langt uden for denne artikels omfang, her må du søge hjælp fra mc’ens instruktionsbog.

foto Et eksempel på justeringsmulighed på en forgaffel, justeringsmuligheden findes på toppen af hvert gaffelben og du regulerer ved at dreje den blå “cylinder” ind eller ud.
foto Eksempler på fjederben hvor værktøj i form af “c-nøgle er påkrævet for at justere kørehøjde.
foto

Hvordan justeres kørehøjde i praksis ?

Som forarbejde er det smart at samle lidt data om fjedervandringen på ens mc. Måske står det i instruktionsbogen, værkstedshåndbogen, ellers søg på internettet og i arkivet hos din motorcykelklub. Allier dig med en hjælper om muligt, det gør arbejdet med målebåndet meget lettere, for målebånd og eventuelt værktøj til fjederben er alt hvad du ellers skal bruge.

  • Start med at strække fjedrene helt ud, og find referencemålet mellem hjulakslerne og faste punkter på stellet, se illustrationerne ovenfor. På forgaflen kan du måle mellem hjulaksel og øverste gaffelkrone. Det er ikke nødvendig at begge hjul svæver samtidig, et hjul ad gangen er helt fint. Du kan “vippe” mc’en over centralstøttebenet om et sådant findes. Uden centralstøtteben får du god brug for din hjælper til opgaven. Forgaflen kan strækkes ud ved at holde bremsegrebet trukket an, og trække opad/bagud i styret. Ved baghjulet kan du udnytte evt. sidetaske/topboks-stativ til at løfte i. Husk at forhjuls/baghjuls-løftere er nytteløse til denne del af opgaven, de løfter det forkerte sted og aflaster ikke fjedrene. Husk at notere målene ned på et stykke papir.
  • Herefter sætter du dig i sadlen og retter mc’en op til lodret. Husk kun lige at balancere motorcyklen med tåspidserne, og ikke lade din vægt hvile på fødderne. Din hjælper måler igen de samme punkter som før, og noterer målene ned, se illustrationerne ovenfor. Beregn hvor meget motorcyklen fjedrer ind ved at trække tallene fra hinanden henholdsvis for og bag. Idealet er at mc’en fjedrer ind til hvad der svarer til 30 – 50 % af den totale vandring. Har du reguleringsmulighed á “fjederforspænding” så bruger du reguleringshjulet, og/eller værktøj til at regulere ind til korrekt indfjedring, (på udenbysk også kaldet “sag”). Noter indstillingerne fra affjedringen ned, de er din grundindstilling fremover.
  • Stig af mc’en, og lad denne stå lodret på sine hjul. Hold balancen uden at belaste motorcyklen. Mål igen punkterne i hver ende, idealet er at mc’en er 10 – 20% indfjedret af den totale vandring. Der er ikke et mål du kan justere dig ud af, men blot et mål for hvor godt fjedrene passer til både motorcyklens vægt, og din vægt. Hvis at mc’en slet ikke fjedrer ind i denne prøve, så er fjederkonstanten på din fjeder for lille, din fjeder er for blød, og fjederen bør skiftes til en variant med højere fjederkonstant, (flere kg. for samme vandring). Er indfjedringen derimod den samme med og uden dig i sadlen, så er fjederen for stiv.
  • Gentag eventuelt opmålingen med passager og oppakning, og find en indstilling af affjedringen som passer til dette scenarie. Husk at skrive indstillingerne ned til senere brug.

Mange motorcykler har ingen justering på forgaflen og hvad gør man så ? Er du lidt kreativ, så går det at justere alligevel. Typisk sidder der, mellem proppen i toppen af gaffelbenet og fjederen, et rørafstandsstykke. Er indfjedringen for lille, så korter du røret af, eller laver et nyt kortere rør som erstatning. Er indfjedringen for stor, så sætter du et længere rørstykke i, eller en ekstra stump i forlængelse af det eksisterende rør. Husk opklodsning under motor eller gaffelbro ved denne operation. Husk på at det kun er fjedrene, som bærer motorcyklens vægt, – hele tiden. Husk også på at forgaffelfjedrene er forspændt, så der skal holdes godt ned imod når proppen slipper det sidste gevind.
Du kan også vælge at købe nye fjedre til forgaflen tilpasset din vægt. Flere af tilbehørsmarkedets fjederfabrikanter tilbyder en sådan service, og denne service tilbyder de i øvrigt også til deres egne fjederben til baghjulsaffjedringen.

Således rustet er, det bare at komme igang

Der er som sådan ikke noget, der kan gå galt. Det vil altid være en god idé at skrive ned hvad udgangspunktet er, hvad og hvor du ændrer, og hvor meget. Så kan du altid komme tilbage til udgangspunktet. Justering af kørehøjde kan gøres uden at ændre andre parametre i affjedringen, og vil altid være en fordel at optimere. Eller sagt på en anden måde, det kan aldrig blive ringere end en forkert justeret kørehøjde.