Dæmpning

På denne side handler det om dæmpningen af affjedringsbevægelserne, og om at give den samlede affjedring så optimale arbejdsbetingelser som muligt. Sidst handlede det om at udnytte fjedrenes vandring bedst muligt, denne gang om at bringe affjedringsbevægelserne i ro igen, ligesom sidst, for at sikre gode køreegenskaber, men bestemt også for bedst mulig komfort.

Dæmpning

Hvorfor dæmpning ? Og hvordan dæmpning ? I kender sikkert “Hoptimisten”, den er i øvrigt kommet på mode igen, den lille figur med hoveddet siddende på en fjeder. Den mindste berørelse af figuren afstedkommer en svingende bevægelse, som kun langsomt aftager.

Sådan ville din motorcykel også fortsætte i en gyngende bevægelse efter at have mødt den første ujævnhed på vejen hvis ikke at det var fordi affjedringen var “dæmpet”, man siger at motorcyklens vægt i forbindelse med fjedrenes eftergivelighed danner en svingningskreds med en resonnans, typisk med 1/2 – 1 svingning for hvert sekund. Det er denne resonnans vi gerne vil undgå. Der er grundlæggende to måder at stoppe dette resonnans fenomen, den ene er at tilføje en “ny” svingningskreds med en anden svingningsfrekvens end den man vil dæmpe, man kan sige at de to forskellige resonnansfrekvenser modarbejder hinanden, og dermed udligner hinanden. Denne metode er ofte brugt til store el-luftelledninger nær ophænget i masterne, og også på hængebroer ses metoden brugt på wirerne. Metoden blev også brugt på de første generationer af Citroën 2CV med ret godt resultat. Ulempen ved metoden er at den er en tung løsning for at være effektiv.

Den anden metode er at gøre affjedringsbevægelsen træg således at svingningskredsens energi omsættes til friktionsvarme. Den oprindelig løsning var typisk nogle fiberplader, som fik lov til at glide op ad hinanden, idag er det 100% hydrauliske løsninger, der anvendes. Den hydrauliske løsning er da også den eneste, der anvendes på motorcykler idag.

Retudæmpningen, mindre er bedre

Alle motorcykel affjedringer er som standard udstyret med minimum en form for returdæmpning, og stortset alle nyere motorcykler har justerbar returdæmpning på bagdæmperen. Det vil sige at fjedrene frit kan trykkes sammem, men at fjedrene når at de strækker ud igen gøres “træge” af returdæmpningen. Dette er sådan set alt hvad du behøver, for det stopper affjedringssystemets resonnans i at udfolde sig, og forhindrer at din køretur ender som en “gyngetur”. Mere sportsprægede motorcykler har som regel også justering af returdæmpning på forgaffelbenene.

Mængden af returdæmpning skal afstemmes efter affjeringssystemets resonnans, for lidt, så vil motorcyklen gynge en ekstra gang eller to når at du kører over en ujævnhed. For meget, så vil affjedringen ikke kunne nå at strække ud når at du forlader bumpet på “bagsiden”, og du lander med et brag når at der bliver fladt igen. For meget returdæmpning gør at affjedringen “pakker” når at vejen er meget ujævn, affjedringen når ikke at komme tilbage til udgangspunktet mellem ujævnhederne, men bliver for hver ujævnhed blot trykket mere og mere i bund. Altså sat på spidsen, for lidt returdænpning er alt andet lige bedre end for meget returdæmpning ! Deraf påstanden “mindre er bedre”.

Sådan tjekker du returdæmpningen

Bedst er det at have en hjælper til at holde balancen på motorcyklen når at du tester. Når at du tester én ende af motorcyklen, holder hjælperen balancen i den anden ende. Motorcyklen skal stå oprejst på hjulene, hjælperen kan holde i passagerhåndtag bagtil, og du står ved siden af motorcyklen og presser forgaflen sammen med hele din vægt. Slip forgaflen/styret momentant og observer motorcyklens bevægelse. Forgaflen skal komme tilbage til udgangspunktet i løbet af ca. et halvt sekund. Der må godt forekomme en lille “oversvingning”, (forgaflen kommer lidt højere op end udgangspunktet), men aldrig mere end én “oversvingning” før at affjedringen er i ro.

Det samme for baghjulsaffjedringen. Lad hjælperen holde forenden af motorcyklen mens at du med al vægt trykker baghjulsaffjedringen sammen. Slip momentant, og igen skal affjedringen rette sig op hurtigt, men uden at foretage ekstra svingninger op og ned.

Hvordan justeres returdæmpning i praksis ?

 

Billederne viser de to mest almindelige justeringsmetoder på bagerste fjederben. Showatypen, med en kærvskrue, og Öhlins versionen af typen fingerhjul omkring fjederbenets ende. Begge typer kan drejes flere omgange, og skal drejes flere omgange for at udnytte hele justeringsområdet. Her er det vigtigt at holde øje med udgangspunktet, og hvor meget du drejer ad gangen, ellers bliver det let lidt fægten i blinde. For nok er justeringsområdet normalt stort, men når at du nærmer dig det område, som er brugbart for din motorcykel i din opsætning, så skal der ikke drejes ret meget på justerskruerne for at komme fra “godt” og til “sublimt”.

Du kan ikke blot, som for fjederforspændingen, måle helt statisk. Dels er der ikke rigtig noget at måle på, måske ud over at måle tid på hvor hurtig affjedringen er til at strække ud jævnfør testen beskevet længere oppe i teksten. Yderligere er mængden af nødvendig dæmpning også påvirket af faktorer som motorcyklens last, og fordeling af last, og affjedringens geometri samt vægtfordeling mellem komponenterne. Med andre ord, du skal ud at prøvekøre, og gerne med den passager, eller den oppakning, som skal med på turene fremover.

Motorcyklen må under kørsel ikke føles som en gyngehest. Det testes nemt ved lav fart hen over et fartbump. Affjedringen skal trykkes sammen på vej op ad bumpet, begynde at strække ud over toppen af bumpet, for at være strukket helt ud når at du er nede hvor bumpet igen bliver til flad vej. I løbet af den næste meter skal motorcyklen sætte sig, og være i ro i normal kørehøjde igen, uden ekstra bevægelser op og ned.

Får du i stedet en gyngetur med flere efterfølgende ekko’er af bumpet, ja så skal der mere returdæmpning til.

Lander du med et brag på “bagsiden” af fartbumpet, der hvor det går over i lige vej igen, så er det fordi at affjedringen “har pakket”, dvs. ikke når at opfange bevægelserne, altså for meget returdæmpning.

Hvis at der er mulighed for justering af returdæmpning på din forgaffel, så kan det se ud som på dette Showa forgaffelben. Justeringen er den lille kærvskue, (der er en på hvert gaffelben), og her er det vigtigt at begge bens justerskruer er nøjagtigt ens indstillet. Skruerne er små nåleventiler som giver mere dæmpning jo længere de er skruet i bund, (med uret). Det giver mening som første trin at tjekke om de er ens indstillet ved at tælle omdrejninger fra bundstilling, altså fra skruet let i bund mod skruens stop, og ud derfra, nøjagtigt ens for hvert ben. Det står beskrevet specifikt for din motorcykel i instruktionsbogen.

Justeringen er den samme som for bagdæmpere, affjedringen skal kunne “spise” fartbump med største lethed.

Husk at –

Ligesom ved justering af kørehøjden, så er det praktisk ved dæmpningsjustering at føre “logbog” over hvad du foretager dig. Dels for i værste fald at kunne komme tilbage til udgangspunktet, men bestemt også for at kunne huske, og bruge, forskellige indstillinger til de forskellige situationer, én indstilling til solokørsel, en anden til ferieturen med oppakning, o.s.v.