I 2024 afholder DMC kørekursus på Sjælland.

Sted: AMU Juul  manøvrebane, Abildgårdsvej 14, 4000 Roskilde.

Dato: I weekenden, lørdag den 27 april kl. 10-18 samt søndag den 28 april kl. 10-16.

Det køretekniske kursus foregår altid på et køreteknisk anlæg.

Indhold

Det er et manøvreteknisk kursus hvor formålet er at indøve sikkerhedsmæssige manøvrer så grundigt, at de kommer til at sidde på rygraden.

Øvelserne er opbygget “lag-på-lag”. Det, der trænes ved én øvelse, bliver en del af en efterfølgende øvelse. Der vil være supplerende teori mellem øvelserne. Køredragtens sikkerhed og sikkerhedscheck af motorcyklen gennemgås også.

Kursets formål er at øge trafiksikkerheden ved praktisk træning. Eksempelvis indøves disse teknikker:
• Sikker placering på vejbanen
• Bremsteknikker med og uden undvigelse
• Balanceøvelse på egen motorcykel
• Start stop øvelser

Kriterier for at have gennemført kurset er at kunne undvige ved brug af kontrastyring, og at kunne udføre bremse- og undvigemanøvrer med stor sikkerhed.

Der udleveres et underskrevet kursusbevis til kursister, der har gennemført kurset.

Kursister der ikke består kurset, får et tilgodebevis på et nyt kursus, såfremt det vurderes af instruktørerne, at kursisten kan opnå tilstrækkelige færdigheder på endnu et DMC kørekursus. Kurserne afholdes over en hel weekend. Søndag morgen står DMC for lettere morgenmad.

MC undgiver en pude der kastes
En pude kastes ud foran motorcyklen, for at øve undvigelse

Tilmelding og vilkår

Tilmelding foregår under menupunktet Tilmelding til kørekurser her på hjemmesiden. Når du har udfyldt formularen, modtager du straks efter en e-mail med tilmeldingsdetaljer. Deri står også DMCs kontonummer, som du bedes overføre deltagergebyret til – og skriv dit navn i kommentarfeltet. Når vi har modtaget din betaling, er du endeligt tilmeldt.

For at deltage på vore kurser, skal man have et gyldigt MC-kørekort, og komme på en indregistreret motorcykel.

Medlemskab af DMC

Da DMC er en forening og kun kan afholde kurser for foreningens medlemmer, inkluderer din tilmelding et halvt års medlemskab af DMC, gældende fra den dato vi registrerer din indbetaling. Du får i denne periode tilsendt 2-3 DMC-blade, så du kan orientere dig yderligere om foreningens arbejde, og vi håber naturligvis, at du vil støtte DMC’s fortsatte virke, ved at fortsætte medlemskabet.

Eventuelle spørgsmål

Generelle spørgsmål angående kørekurset bedes stillet til koordinator Dot Svendsen, e-mail: dot.svendsen@danskemotorcyklister.dk