Kørekursus 2023

DMC kørekursus på Sjælland.

Kurset afholdes på AMU Juul ` manøvrebane, Abildgårdsvej 14,400 Roskilde

I perioden d. 20. maj kl. 12-18 og til d. 21. maj fra kl. 9-16

Pris kr. 1.550,  se under tilmelding

DMC er uden tvivl kursus udbyderen med den rigtig lange erfaring. DMC tilbød kurser helt tilbage før motorcyklismen fik sin renæssance i 90’erne, vores kurser kan dateres helt tilbage til begyndelsen af 80`erne og altså længe før alle andre her til lands begyndte  at lave kurser.
Kurserne har fulgt med tiden, dog er grundprincipperne er de samme, testet og gennemprøvede.

DMC kurserne er for alle; Alle dem som gerne vil tilegne sig dét ekstra overskud i trafikken af i dag, og som vil lære at “læse” trafikken, for aktivt at kunne undvige pludseligt opståede farlige situationer, og derved undgå uheldene.

foto

foto

 

Om DMC’s kørekurser

DMC tilbyder BRONZE-kursus på køreteknisk anlæg .

BRONZE kurserne foregår over en weekend, og den lave pris skyldes, at DMC er en politisk motorcykelorganisation, der ikke har til formål at tjene penge.

Tilmelding

Tilmelding foregår her på hjemmesiden under menupunktet Kørekurser -> “Tilmelding til kørekurser”.

Bemærk at alle felter mærket med * skal udfyldes. Når du har udfyldt skemaet korrekt via hjemmesiden, modtager du en e-mail som bekræftigelse, og du har også mulighed for at udskrive en bekræftigelse med alle relevante oplysninger.

Medlem af DMC

Da DMC er en forening og kun kan afholde kurser for foreningens medlemmer, inkluderer din tilmelding et halvt års medlemskab af DMC gældende fra den dato, vi registrerer din indbetaling. Du får i denne periode tilsendt 2-3 DMC-blade, så du kan orientere dig yderligere om foreningens arbejde, og vi håber naturligvis, at du vil støtte DMC´s fortsatte virke ved at fortsætte medlemskabet. For kursister, der allerede er medlemmer af DMC, er der en prisreduktion på 100kr. for kurset.

Kørekort og lovlig MC

For at deltage på vore kurser skal du have et gyldigt MC-kørekort og komme på en lovlig, indregistreret motorcykel.

I starten af kurset har vi et tjek af alle deltagende motorcykler for at være sikker på, at ingen af de deltagende motorcyklers tilstand er til fare for kursisten og andre på kurset.

Vi forbeholder os ret til at bortvise kursister, der under kurset ikke vil følge instruktørernes anvisninger.

Generelle spørgsmål angående kørekurser bedes stillet til vores koordinatorer:

Kurser Jylland og Fyn: Rolf Skovløkke: skovloekke@dmc-org.dk

Kurser Sjælland: Dot Svendsen: dot.svendsen@danskemotorcyklister.dk