Et nyt touringår begynder snart.
Nu er det igen muligt at deltage i et FIM træf uden for Europa.
I maj 2016 arrangeres der FIM Motocamp uden for Europa, men da det bliver i Ifrane i Marokko, er det dog stadig tæt nok på, at der kan køres hele vejen.
Motocamp er jo som navnet lyder et arrangement for deltagere i telt, og skulle nogen vælge hytter eller andet, så tæller man ikke med i konkurrencen om pokalerne , men kan dog godt deltage ellers.
Motocamp bliver i dagene Maj og pladsen hedder Camping Arz Village og i skrivende stund er der ikke oplysninger om prisen for at deltage, men med stor sandsynlighed er det som de øvrige år omkring 1000 til 1200 kroner for fire dage med camping, forplejning og udflugt. Prisen for ekstra campingdage, hytter eller lignende vil selvfølgelig senere komme her på siden.
Da Motocamp’en allerede er i dagene 11-12 og 13. maj vil sidste frist for deltagelse sandsynligvis ligge midt i februar, men om det vil der også komme flere detaljer her.
Arrangørerne har også sagt, at de vil sørge for at alle nødvendige papirer ud over tilmeldinergen vil kunne klares forud, så man ikke skal bruge tid ved ankomst til Marokko.
Senere på året er der så FIM Meritum i Tjekkiet 22-25 juni ved byen Moninec og det er jo passende nogle få dage inden FIM Rally i Slovakiet, som er i dagene 29. juni til 1. juli i byen Liptov, der ligger lidt syd for grænsen til Polen.
For Meritum er der heller ikke præcise priser endnu, men det ligger som regel også omkring de 1000 til 1200 kroner for alle dage plus overnatning og som for FIM Rally er tilmeldingsfristen omkring slutningen af marts.
Med hensyn til FIM rally ser det ud til, at prisen i år er reduceret en smule, så vi ender på omkring 1900 kroner per person for det hele og med fire dages camping.
Det sidste arrangement er også det nyeste af de “klassiske”: FIM Mototour, som er en guided tur gerne mellem flere lande og det er til gengæld med begrænset deltagerantal. Typisk omkring 200 personer. Prisen er en stort set “all inclusive”, hvor der koster omkring 200 til 250 Euro per person og så er det med mad, drikke og hotel i tre-fire dage.
I år er det i Portugal midt i september, så der kommer første mere om det på et senere tidspunkt, men stadig en tilmeldingsfrist omkring tre måneder før arrangementet, så regn med midt i juni.