Teoriprøve 1 for erfarne motorcyklister

Selv på en varm sommerdag bliver asfalt glat, når der efter en længere tørkeperiode kommer en regnbyge. Det sker når vand blandes med olie der er frigivet fra asfalt under varme, oliedryp fra andre køretøjer, gummirester fra dæk og fint støv.

Når regnen begynder, er det således tid til at holde en pause. Fyld tanken, drik en kop kaffe, eller hvad du ellers kan finde på, til vejen er skyllet ren.

Da der ikke er nogen midterlinje, er der risiko for, at en modkørende skærer svinget af, og derved kolliderer med motorcyklen. Nogle vil derfor mene, at det bedste er at køre i højre side af vejen. Ulempen ved at køre i højre side af vejen er imidlertid, at man derved ikke kan se så langt rundt i svinget, og man derved får mindre tid til at reagere på såvel modkørende som strandede køretøjer, huller i vejen mv.

Det bedste her er at køre i det, der opfattes som bilernes venstre hjulspor. Motorcyklen er derfor godt placeret hvor den er, men kun hvis føreren er klar til at reagere på forestående forhindringer som en strandet bil eller modkørende der ikke har styr på placering på vejen.

Hvis motorcyklisten ønsker at køre mere afslappet, bør farten være lav, så der er god tid til at reagere på de situationer, der måtte opstå. Men man har stadig længst synsvidde, og dermed mest tid til at reagere, hvis man ikke klistrer sig til den indre, hvide linje.

Selv cyklister har nedlægning i sving, på en vej som her. Det giver derfor ikke mening at sætte farten så langt ned, at motorcyklen ikke har nedlægning.

Iflg. færdselsloven er det ulovligt for biler og motorcykler at overskride de fuldt optrukne linjer. Der er ingen undtagelse ved overhaling af cyklister, kun for passage af hindringer der ikke flytter sig. Det er imidlertid ganske normalt at trafikanter tilsidesætter loven når cyklister skal overhales, hvilket ikke gør det lovligt, og hvorved trafikanterne risikerer bøde og klip i kørekortet.

Som motorcyklist har du, modsat bilister, mulighed for at overhale cyklister uden at overskride de hvide striber midt på vejen, hvorved du lovligt vil kunne overhale. Det kræver dog at der ikke, som her, er forankørende biler, der “blokerer” vejen for dig.

Du skal desuden altid holde en passende afstand til cykler, hvor din definition af passende er lige så god som cyklisternes.

Cyklister er forpligtet til, jvf. færdselslovens § 22 stk. 2, om nødvendigt at standse helt og trække væk fra kørebanen, for at lade motoriserede trafikanter passere.

Her er to potentielle farer. En bakketop der kan skjule modkørende, samt en landejendom, hvorfra der kan komme personer eller køretøjer. Man bør derfor sætte farten ned, så man har tid til at reagere på pludseligt opståede farer. De anbefalede 60 km/t bør man efterkomme.

Mange tænker ikke over farerne ved situationer som her, og kører ganske afslappet videre. De fleste gange går det godt, men en del bilister har svært ved at holde bilen i egen vognbane. En motorcyklists lidt for afslappede kørsel over bakketoppen, hvor en sådan bilist også kommer kørende, kan derfor blive fatal.

Hvis man kun skulle tage højde for modkørende, ville man skulle holde til højre i sin vognbane. Hvis ejendommen var eneste potentielle fare, burde man køre i venstre side af sin vognbane. Her må man i første omgang lave et kompromis, og køre midt i sin vognbane, klar til hurtigt at trække til den ene side, eller bremse. Det vigtigste er dog ikke hvor i vognbanen man kører, men at man afsøger om der er et køretøj på vej ud fra ejendommen, samtidig med at man holder øje med, om der kommer modkørende fra bakketoppen.

Hvert år dør motorcyklister, fordi de får hovedet over i den forkerte side af vejen, og rammer en modkørende. Det er derfor essentielt, at du før kurven har placeret din motorcykels hjul i bilernes højre hjulspor. Det vil give dig hele din vognbanes bredde til nedlægning af motorcyklen.

Blandt motorcyklister, og bilejere der er trætte af stenslag, er det et evigt problem, at landeveje i Danmark laves med asfalt i midten, og grus i siderne. Begge dele er dog en del af det såkaldte vejareal, så du må køre på gruset i siderne, men det er en meget dårlig ide, grundet dårligt vejgreb. Den hvide kantlinje har heller ikke det bedste vejgreb, så den skal man også undgå.

Desværre er der nogle bilister der ikke formår at holde deres bil i egen vognbane. At der er dobbelt optrukne linjer er desværre ikke altid hjælp nok til, at de har styr på bilen. Gennem kurven er du derfor nødt til at være forberedt på at møde en sådan modkørende, og du skal ikke køre så hurtigt, at du ikke vil kunne rette motorcyklen op, for at opnå sideafstand til forkert placerede modkørende.

Hvis man vil slippe for at skulle tage højde for modkørende, skal man på en lukket bane.

Heste kan reagere pludseligt, så du bør køre langsomt forbi, og undgå at larme. At køre 10 km/t er alt for forsigtigt, og så langsomt, at du kan have svært ved at holde balancen, og blive overhalet af kondiløbere.

Afhængig af din hastighed, kan du evt. trille forbi med koblingen trukket, for at larme så lidt som muligt.

Det er ikke godt at bruge dødmandsknappen, for hestene kan blive skræmte, når du starter igen bagefter. Trukket kobling og tomgang er en bedre metode.

Det er ikke tilladt at køre 60 km/t i en landsby, medmindre det er skiltet, hvilket ikke er tilfældet her.

Som højresvingende skal man i princippet holde så langt til højre som muligt, før svinget. Her er der grus, hvilket ikke er et større problem ved ligeudkørsel. Ved sving, som her, er grus dog problematisk, idet man derved ikke kan lægge motorcyklen ret meget ned.

Har du mod på det, gør du din gamle kørelærer glad, ved at holde så langt til højre som muligt, men må så nøjes med næsten ingen nedlægning i svinget, hvorved du må trille langsomt gennem svinget.

De fleste motorcyklister vil undlade at køre på gruset, og dermed holde sig nogenlunde midt i egen vognbane. Her vil man dog skulle være opmærksom på at man ikke får lukket af for eventuelle cyklister bagfra, i ens højre, blinde vinkel.

Der er ingen grund til at køre helt ude på midten af vejen, ved den fuldt optrukne, hvide linje.

De modkørende skulle gerne køre i egen vognbane, men der er desværre lidt for mange bilister der kører så dårligt, at de har det med at komme over i andres vognbane.

For at holde afstand til modkørende trafikanter der ikke formår at holde sig i egen vognbane, bør man placere sig i højre side af vejen.

Hvis man ud over modkørende forventer cyklister eller gående, kan man placere sig midt i sin vognbane. Men det er ikke en god placering for alle motorcyklister, da man vil skulle korrigere sin vognbaneplacering hurtigt, uanset om man møder en cykel eller en fejlplaceret modkørende bil.

Her ses en dansk indregistreret bil, på en dansk vej, der ikke formår at holde sin vognbane:

Ved trafik fra en sidevej er der altid risiko for at man kan blive overset. Nogle gange overser bilisten fra sidevejen en anden bil, men det er sjældent.

Noget oftere overser trafikanter fra sidevejen en motorcykel, da bilister ubevidst ser efter andre biler. Derfor hører man ofte bilister der har påkørt en motorcykel sige, at de slet ikke så motorcyklen.

Se evt. artiklen i DMC bladet herom.

I denne situation, hvor motorcyklen følger efter biler, er det bedst at holde god afstand til den forankørende bil, da trafikanter fra sidevejen derved ikke så nemt overser motorcyklen. Det giver ingen mening at klæbe sig til bilen foran, heller ikke hvis det havde været lovligt at køre så tæt på en forankørende. Den eneste ulempe herved er, at trafikanter fra sidevejen nogle gange kan vælge at sætte hurtigt igang, for at udnytte hullet i trafikken, foran motorcyklen.

I denne situation bør man placere sig i Venstre side af ens vognbane, for at gøre det nemt for trafikanterne at få øje på en, og for ikke at blive forvekslet med en knallert. Havde sidevejen været på venstre side, ville samme placering, ligeledes have været den bedste placering.

Kantafmærkningen markerer, at man skal passere på den side, hvor striberne hælder mod.

Dette skilt hedder N42.2, og angiver, at man skal passere venstre om.

Skiltet kan forvirre, idet andre skilte med påbudt kørselsretning ligeud, f.eks. skiltet med sammenfletning, har en pil der peger opad.

Det første skilt der forbyder motorcykelkørsel findes flere steder i Tyskland. Undertavlen angiver på tysk, at motorcykler “kun” er forbudt på denne strækning i weekender og på helligdage. Forbuddet gælder ikke biler, som således altid må køre her.

Da det er Skærtorsdag, er det en helligdag i Danmark, men ikke i Tyskland. Du må derfor gerne køre her denne dag. Men du må ikke køre tilbage ad samme vej i weekenden et par dage senere.

Inden man kører til Tyskland, er man nødt til at sætte sig ind i, om man kommer forbi en af disse veje, og i bekræftende fald, undersøge om det falder sammen med en tysk helligdag.

Emnet har i øvrigt været behandlet i DMC bladet.

Modsat hvad mange tror, skal ulykkens parter ikke afgøre skyldsspørgsmålet. Det vil være spild af tid, idet forsikringsselskaberne afgør skyldsspørgsmålet, baseret på skadesanmeldelser, vidneforklaringer, billeder, videooptagelser, politirapporter og hvad de ellers måtte have fået. Som part i en ulykke skal man derfor alene beskrive hvad der er sket, og overlade resten til forsikringsselskaberne. Det er dog en god ide at tage billeder og skaffe vidner, hvis der senere skulle opstå uoverensstemmelser mellem parternes forklaringer.

Dette gælder uanset om en af parterne – eller begge – kun har den lovpligtige ansvarsforsikring og altså ingen kaskoforsikring.

Parterne kan ikke selv afgøre hvor meget forsikringsselskaberne skal betale for reparationer. En professionel taksator afgør hvad der skal repareres, hvorefter der laves en beregning.

Set med forsikringsselskabernes øjne, er kunder der forårsager blot en enkelt skade, dårligere kunder end andre. For at sikre sig overskud på de dårlige kunder, er det normalt at forsikringspræmien hæves efter hver skadesanmeldelse. Som en service til udvalgte kunder, har nogle kunder dog friskadeordning, hvor visse skader ikke forårsager forøgelse af præmie.

På offentlige veje i Danmark, må man gerne parkere sin motorcykel i almindelig p-bås, altså en p-bås hvor der kan holde en bil. Men hvis p-båsen er reserveret f.eks. til handicappede eller en særlig køretøjstype (taxa, ambulance etc), må man naturligvis ikke. Der kan også være lokal skiltning der forbyder det.

Man skal overholde evt. tidsbegrænsninger, men der er ikke krav om parkeringsskive.

Nogle steder kan man registrere sin parkering elektronisk, uanset om man er i bil eller på motorcykel.

Denne situation er normalt forekommende, og ikke farlig.

Da du ikke kører så stærkt, at du ikke kan nå at standse helt før du når bilen, er der ingen grund til at overreagere. Du kan i første omgang nøjes med at motorbremse, men du må også forberede dig på at bremse indenfor et sekund eller to, hvis bilen skulle fortsætte ud på vejen.

Da vejens tilstand er god, og du har gode oversigtsforhold, bør du kunne bringe motorcyklen til standsning, inden du når det træ, der skjuler noget af bilen.

Er du mere forsigtig, er der intet i vejen med at påbegynde bremsning allerede her, men det vil kunne komme som en overraskelse for eventuelle bagvedkørende.

I det aktuelle tilfælde så bilisten i den hvide bil fotografens motorcykel, på trods af at træet tog noget af bilistens udsyn. Bilisten overholdt færdselsloven ved at holde og vente, til der var frit.

DMC er høringspartner for en række lovforslag, der kommer i høring.

DMC besvarede således også lovforslaget om vanvidstrafikanter, da det var i høring.

DMC udfærdigede et længere høringssvar, som kan læses på Folketingets hjemmeside, og som har været bragt i DMC bladet. Deri indgik en del kritik af lovforslaget, hvoraf det fremgik, at DMC var positivt stemt for at stoppe vanvidstrafikanter, men udtalte en del kritik af det lovforslag, ministeriet havde udarbejdet. Lovforslaget blev vedtaget i Folketinget, uden at DMCs kritik blev taget til efterretning.