Teoriprøve 2 for erfarne motorcyklister

Man skal have skiftet gear og have stabiliseret forgaflen, inden man læner motorcyklen ind i svinget. Man skal derfor afholde sig fra at skifte gear mens man ændrer nedlægningsvinkel.

Her er ingen modkørende, og intet der gør det ulovligt at komme helt over i venstre side af vejen. Derfor vælger en del motorcyklister at skære svinget af, nogenlunde som ved banekørsel. Man skal dog huske at orientere sig først.

På offentlige veje er placeringen imidlertid en dårlig vane, som mange har tillagt sig. Ulempen er, at man øger sin risiko. Afskæring af kurver forudsætter, at der ikke dukker noget uventet op. Det kan være dyr, fodgængere, hurtigkørende modkørende eller en bagvedkørende der har indhentet en, og som vil overhale. Det sikreste er derfor at forblive i egen side af vejen, hvilket i nogle situationer er sværere køreteknisk, end den bløde bue man kører i, når man skærer svinget af.

Det sikreste er således at vænne sig til altid at køre i egen side af vejen, for den ene gang man glemmer at orientere sig…

De modkørende biler har vigepligten, da forhindringen (cyklen) er i deres side af vejen. Men som det ses i motorcyklens spejl, er motorcyklen lige kommet rundt i en kurve, og er derfor først lige blevet synlig for bilerne.

I en perfekt verden vil de modkørende biler, der er ved at overhale, afslutte deres overhaling. Den bagerste af de modkørende biler vil bremse og blive bag cyklisten, til du har passeret.

Der er imidlertid ingen garanti for at det sker, så du bør tage farten af, trods det ikke er dig der har vigepligten.

EU har ikke indført at biler skal vige for motorcykler og cykler.

Du er forpligtet efter loven til at anvende blinklys før sving, men hvis det er det eneste du er fokuseret på her, vil du sandsynligvis styrte i svinget, grundet grus.

Du skulle gerne have haft blinklyset tændt nogle sekunder, inden du når så tæt på svinget som du er her. Brug af blinklys burde være en rutinehandling, man ikke fokuserer særligt på. Når man kommer så tæt på sidevejen som her, og ser gruset, bremser man så tilpas meget, at svinget kan gennemkøres uden nedlægning, hvorved man undgår at styrte.

I Danmark er der ikke et mindstekrav til overhaling af cyklister, der skal blot holdes tilstrækkelig afstand.

Hvis motorcyklens hastighed er inden for de gældende grænser, er der ikke nogen grund til at sænke den yderligere, end hvad cyklisten kan forvente fra bagvedkommende trafikanter. Men da der her er plads til at trække til venstre, er det et fornuftigt hensyn at tage, så cyklisterne ikke mærker et større vindtryk når du overhaler,

Det er ikke til at vide hvad cyklisten har gang i, så det giver mening at vente lidt med at trække til højre. Men den sikreste linje gennem det forestående sving, kræver at du får begge dine hjul ud i højre side af vejen.

At fortsætte med 10 km/t er så langsomt, at cyklisten med anhænger vil overhale dig. I første omgang kan du køre hurtigere end 10 km/t, og stadig nå at standse, hvis cyklisten skulle køre ud foran dig.

Da du har travlt, fortsætter du naturligvis med samme hastighed. At du ikke kan se om der kommer modkørende i svinget, skal ikke holde dig tilbage. Det er bare at håbe på, at der ikke kommer en modkørende, mens du er på vej gennem svinget. For hvad er sandsynligheden for det?

Hvis du kunne finde på at tænke sådan, bør du overveje din risikovillighed. Det kan være spændende at løbe en risiko, men overvej lige hvornår du kan leve med at det går galt. For det gør det nogle gange.

Selvom man har travlt, er der ikke nogen grund til at udsætte sig selv eller andre for unødig risiko. Man er derfor nødt til at tage højde for, at der kan være forhindringer i svinget, selv om det giver en irriterende forsinkelse.

Da forhindringerne (cyklisterne) er i din side af vejen, er det dig, ikke modkørende, der skal bremse og holde dig bagved cyklisterne. Du må først overhale når du kan gøre det uden gene for hverken cyklisterne eller modkørende. Da cyklisterne her kører på række, vil der relativt tidligt i forløbet blive skabt udsyn til vejforløbet efter kurven, så hvis ikke der er modkørende, vil du snart kunne overhale.

Husk at holde lidt afstand til cyklerne under din overhaling da de har det med at slingre, og da de foretrækker ikke at mærke lufttryk fra din overhaling.

Der er noget – ofte ubevidst – trygt ved at følge midterlinjen på en landevej som denne. Det giver motorcyklisten plads til begge sider, hvis der skulle ske noget. Selv om det er en adfærd der jævnligt ses, er det en uvane, som gør at man tvinger sig selv til at skulle skifte kurs, hvis der kommer en modkørende med høj fart. Den form for kørsel bør man med andre ord vænne sig af med.

Da vejen her har lidt venstrekurve, bør man placere motorcyklen som ved en skarpere venstrekurve, dvs. ved at køre længere til højre, i det der opfattes som bilernes højre spor.

Det er ikke tilladt at overskride en eller flere fuldt optrukne midterlinjer.

I Italien kører man i højre side af vejen, så forhåbentlig kunne du ikke finde på at forsøge at passere modkørende på din højre side.

Den røde motorcykel er for langt til sin venstre side (for langt til højre på billedet). Det bekymrer sandsynligvis, og med god grund, motorcyklisten nederst til venstre, som også har begået en fejl, ved at læne motorcyklen ind i kurven lidt for tidligt. Motorcyklisten på den blå motorcykel er derfor nødt til, undervejs i kurven, at korrigere sin bane, for at undgå den røde, modkørende motorcykel.

At køre gennem dette sving stiller krav til motorcyklisternes køreteknik. Den røde motorcykel kan ikke nøjes med, på traditionel vis, at læne sig mod svinget, og lade motorcyklen læne sig ned, da dette vil give en alt for stor kurve.

Det er muligt for den røde motorcykel at følge den hvide kantlinje hele vejen rundt i kurvens inderside, men det kræver at føreren har øvet køreteknik med skarpe sving.

(Foto: Ayres Adventures)

Uanset om man er en lidt eller meget erfaren motorcyklist, bør man have kendskab til love og regler i andre europæiske lande.

Formålet med de to streger er at hjælpe motorcyklister med at placere sig sikkerhedsmæssigt godt i sving. Det er ikke meningen at der skal køres i ideallinjer, som på en lukket bane. Stregerne har haft en gavnlig virkning på antallet af uheld med motorcykler.

Selv om du kører motorcykel, må du acceptere at alle færdselsregulerende foranstaltninger ved vejarbejder er tiltænkt vejledning til bilister. Her er tanken, men ikke vejmarkeringen, at bilisterne skal fortsætte med uforandret afstand til de hvide og rødstribede N42 kantafmærkningsskilte.

Som motorcyklist bør du generelt placere dig i det, der svarer til den forankørende bils venstre hjulspor, og det bør du også gøre her. Her giver det dig sågar mulighed for at undgå at krydse gule striber, idet du vil kunne fortsætte kørslen igennem åbningen mellem gule streger. Den fordel har bilister ikke. Det kan dog også give mening at køre en kortere strækning i bilernes højre hjulspor, hvis man skulle ønske at skabe lidt ekstra afstand til modkørende bilister, der kan tænkes at blive forvirrede af den ringe afstribning.

Selv om der her tydeligt er tale om ringe vejmarkering ifm. vejarbejde, må man ikke bare køre som man føler for. 

Man må heller ikke køre på marken til højre, da den formentlig er privat, og da skiltene forbyder det.

Man må som udgangspunkt ikke køre i venstre side af vejen, selv om man måske kan argumentere for, at det er det eneste lovlige videre kørselsforløb – men det er ikke vores anbefaling. Du ved ikke, hvor længe du vil skulle køre derude, før det bliver lovligt igen at skifte vognbane. De modkørende forventer det heller ikke, hvilket kan skabe farlige situationer.

Da motorcykler ikke er nævnt ved skiltning, gælder samme regler, uanset om du kører bil eller motorcykel. Du skal derfor betale. Parkeringen bliver ikke gratis af, at du bliver ved køretøjet.

Motorcykler må, som udgangspunkt, ikke parkere på fortove, men der kan være undtagelser.

Du vil kunne parkere gratis og ulovligt indtil du ser en parkeringsvagt, hvis du, ved synet af ham, er hurtig til at springe op på motorcyklen, og køre væk. Det gør ikke din parkering lovlig, men parkeringsvagten må ikke give dig en bøde, hvis du er på vej væk.

Politiet må imidlertid godt stoppe dig og give dig en parkeringsbøde.

Færdselslovens §9 forpligter parter i et trafikuheld, til at udveksle kontaktoplysninger.
Når den anden part, som her, er et dansk indregistreret køretøj, kan man slå dennes forsikringsselskab op på nettet, ved at søge på køretøjets registreringsnummer.

Her er er ingen andre til stede, der beder vidner om navn og adresse, så det bør du selv gøre. Ellers kan sagen ende med, at du og modparten har hver jeres version af hvad der skete, uden nogen kan understøtte den ene version.

Autotransport skal du selv bestille. Hvis du har et vejhjælpsabonnement er det dem du skal ringe til, for ikke at få en regning for transporten.

Skader på dit tøj dækkes hverken af din eller modpartens ansvarsforsikring, men af din egen indboforsikring, uanset hvem af jer der får skylden.

Her er overhalingsforbud vist med både en fuldt optrukken midterlinje, og ved skiltning.

Uanset hvor langsomt bilen foran kører, må man først overhale, når både midterlinje og skiltning tillader det. I denne situation er man derfor nødt til at huske sig selv om, at der gælder overhalingsforbud, indtil et nyt skilt viser at forbuddet ophører. Derefter må man se på vejstriberne, om overhaling er tilladt.

At der ikke er sammenhæng mellem midterstribe og skiltning er en uskik som nogle vejmyndigheder praktiserer, og som giver mulighed for bøder.

Man kan evt. tænke på det som om at en person laver vejmarkering, en anden opsætter skilte, og de to er ikke på talefod.

At der er flere skilte på samme stang gør ikke, at senere ophævelse af et af skiltene automatisk ophæver de øvrige skiltes forbud.

Alle motorcyklister kommer ud for at blive overset af bilister, idet mange bilister – ubevidst – kun ser efter andre biler. Af samme grund hører man bilister forklare efter uheld, at de ikke så den cykel eller motorcykel, de kolliderede med. En videnskabelig undersøgelse om emnet har været bragt i DMC bladet.

I det aktuelle tilfælde er der brug for at bremse maksimalt, for at undgå kollision. En handling som en del motorcyklister er bange for at udføre, eller som udføres forkert, med for lang bremselængde til følge.

Den korteste bremselængde opnås ved brug af både for- og bagbremse, hvor forbremsen er den vigtigste. Man skal derfor ikke vente to sekunder på at aktivere forbremsen.

Man skal turde bruge begge bremser resolut og bestemt, og man bør vide hvor mange kræfter man kan bruge på hver af dem, da man ideelt set skal bremse så tilpas meget, at det er lige før hjulene blokerer. 

Som udgangspunkt skal bagbremsen altid aktiveres 0,3-0,5 sek. før forbremsen for at stabilisere motorcyklen. Det bør ligge på rygraden, og ikke tage flere sekunder. Herefter vil forbremsen kunne tage 90-95% af resten af opbremsningen, da vægtfordelingen sikrer at forhjulet har optimal kontakt, når den progressive bremsning med forbremsen indledes.

Progressiv bremsning betyder, at man ikke skal betjene bremsegrebene så hurtigt som muligt, da det kan forårsage ustabilitet eller hjulblokade. Istedet skal man stadig være hurtig, men man skal istedet betjene bremsegrebene så tilpas langsomt, at fjeder og støddæmper når at blive trykket sammen (hvilket tager under et sekund), før maksimal bremsekraft nås. Den maksimale bremsekraft opnås således først, når forgaflen er trykket sammen.

Nogle gange er bremsning alene ikke tilstrækkeligt. Ved alle pludselige og hårde nedbremsninger skal man hurtigt beslutte, om bremsning alene kan hindre kollision, eller om man også skal lave en undvigemanøvre. Hvilken side man skal lave manøvren til, afhænger af, hvor bilen sekundet senere befinder sig. 

Er det længe siden man har øvet kombinerede bremse- og undvigemanøvrer, har man dårlige odds.

Uanset om kollision kan undgås eller ej, gør du det værre for dig selv, hvis du smider motorcyklen og kurer afsted. Det er kun noget som motorcyklister med manglende færdigheder ender med at gøre, typisk i panik eller fordi en hjulblokade håndteres forkert.

Hvert år kører motorcykler af vejen, eller ind i noget som motorcyklisten så, og opfattede som farligt. Det skyldes et fastlåst blik. 

Det er naturligt at fokusere på den største fare man står overfor, hvilket fungerer fint hvis man står stille. Men ikke når man kører motorcykel, da underbevidstheden hjælper en med at køre derhen hvor man ser. En af motorcyklisternes teknikker, som man lærer på køreskolen, er derfor ikke at fokusere på det som instinktet siger man skal fokusere på, men at se på det sted man ønsker at køre hen til.

Her er man på vej gennem en blød kurve. På dette tidspunkt hvor man er i kurven, bør man forinden have afsluttet en hurtig visuel scanning af vejen foran motorcyklen, for huller, grus, legende børn, tabt gods mv. Det giver ikke mening at se langt frem, før man har sikret sig, at der ikke er noget tæt på, man skal reagere på. 

På dette sted i kurven, bør man også have bemærket den lille sidevej, og at der ikke kommer trafik derfra. Man har således set flere forskellige steder, men når man er midt i kurven som her, tvinger man sig selv til at se langt frem.

De største fælder her er punkt C (en mur) og punkt G. Disse punkter har folk det med at fokusere på, hvilket er farligt, da man derved kan påkøre dem.