Kategori: Nyheder (Side 3 af 11)

Misforståelser om vejsidesyn og beslaglæggelser

På grund af vejsidesyn, risikerer motorcyklister at få beslaglagt motorcyklen, alene på mistanke om, at der er ændret på motorcyklens forureningsbegrænsende udstyr. Så stopper køreturen, og man må vente uger på at få sin motorcykel tilbage, da den skal undersøges på et autoriseret værksted.
Hvis loven om vejsidesyn ikke var vedtaget, men der istedet havde været periodiske synsindkaldelser, ville man ikke risikere at få køretøjet beslaglagt, alene på mistanke om forøget forurening.
Det var således en fejl, at organisationer som DMC anbefalede vejsidesyn frem for periodiske syn.
Læs mere

DMC-blad 3-2024 dumpes…

…ikke i undergrunden under Harboøre Tange, men derimod i medlemmernes postkasser landet over, i disse dage.

Det er subjektivt hvad der er interessant, men vi synes selv vi har nogle højaktuelle og interessante emner med, blandt andet:

Læs mere

Motorcykler er en del af løsningen

I denne uge har dagspressen omtalt en ny plan fra Århus kommune, der skal gøre noget af byen bilfri. Der skal etableres en nulemissionszone i midtbyen, hvor fossilbiler ikke må køre, med undtagelse af beboere – denne del kræver dog en lovændring fra folketinget.

I den nye plan er motorcykler ikke nævnt, så vi vil naturligvis hjælpe politikerne med at få motorcykler med i planen.

Læs mere

Forkerte “koblinger” om trailere til MC

På de sociale medier har der været en del snak om nye skrappe regler for at kunne køre med trailer efter motorcyklen. Men det er en sandhed med meget store modifikationer

Trods ferietid og andet godt hos myndigheder og lovkyndige personer, er det lykkedes DMC at få stukket hul i en byld, som blandt mc-folk med hang til sidevogn og trailere, var ved at gøre rigtig ondt.

Læs mere

Vær opmærksom på lov om vanvidskørsel i Østrig

I stil med den danske lov om vanvidskørsel, har Østrig også fået en lov om vanvidskørsel. Den østrigske lov er ikke helt ny længere, men da det nu er sommer, hvor nogle danske motorcyklister kører sydpå over alperne, skal vi kort gøre opmærksom på de ændrede regler. Langt de fleste motorcyklister kan heldigvis fortsat køre som de plejer, uden at skulle bekymre sig om den nye lov.

Læs mere

Ny og hårdere indsats mod motorcyklers ulovlige dele

Bøde. Øjeblikkeligt kørselsforbud. Udstødningssystemer der konfiskeres eller fyldes med skum.

Vi havde ikke nået meget mere end at sende seneste medlemsblad ud til medlemmerne, med en artikel om hvordan vejsidesyn hidtil er gået, før en ny virkelighed ramte motorcyklisterne.
Vi påbegyndte derfor en artikel til næste blad om, hvad der er nyt i 2024, om de ellers så gennemtærskede vejsidesyn.

Trods den rare følelse af at være i god tid med artiklen, har vi besluttet at noget af budskabet ikke kan vente til næste blad. For myndighederne har spændt kæden, i forhold til tidligere, og det bør man vide, før man svinger benet over sædet.

Læs mere

Video fra FEMA møde 2024

Som vi tidligere har oplyst, afholdt FEMA i weekenden møde i Tyskland. Her deltog repræsentanter fra de mange europæiske motorcykelorganisationer.

Der er kort fortalt udvekslet erfaringer og bekymringer, samt diskuteret og prioriteret FEMAs fokusområder.

Vores svenske motorcykelvenner i SMC har været så venlige at lave nedenstående video fra mødet. I videoen kan man “møde” FEMAs generalsekretær samt nogle af deltagerne, og høre dem berette om emner der har været diskuteret på mødet.

Læs mere

« Ældre indlæg Nyere indlæg »