Selvom sæsonen er godt igang, betyder det ikke at alle DMC’erne nu kan nyde livet, susende ud ad landets svingende landeveje. Det skyldes at landets lovgivende motorer har udsendt to nye høringer, som vi skal til at kigge nærmere på.

Den ene lovændring der er i høring, omhandler ændringer af køreuddannelser.

Den anden omhandler vejinfrastrukturens sikkerhed.

Det er endnu for tidligt at sige, om der er nogle af de ønskede lovændringer, der kan påvirke motorcyklister på en måde, som vi må reagere på. I givet fald vil vi – traditionen tro – afgive høringssvar.

Og nu vi er ved traditionerne, så er traditionen også, at det bliver i et kommende nummer af DMC bladet, at vi vil gengive eller opsummere de høringssvar vi eventuelt kommer til at give.

Til alle jer andre – nyd livet på landevejene.