Siden Norge havde sit første FIM Rally i 1995 tæt på Nordkap i den lille by Målselv, er der gået snart 30 år.
Nu prøver Norge så igen, men lidt tættere på Danmark i Lillehammer og i dagene fra 9 til 12 juli.

For dem, der ikke kender til FIM Rally er den korte version et motorcykeltræf med både hotel og campingmuligheder, udflugter og fuld forplejning i tre dage.
Det betyder så også, at det koster lidt mere, men så bliver man også en del af en motorcykelhistorie, som begyndte i 1936 med det første FIM Rally i Berlin.
Motocamp er for teltliggere og er lidt billigere, da blandt andet udflugten foregår på eget køretøj, men også med fuld forplejning i tre dage foruden teltplads. Begge steder med tilmelding og betaling tre måneder før.
Og det bliver som i 2003 igen i Lucon og i begyndelsen af august.
Meget mere i løbet af den kommende tid under FIM Træf på www.danskemotorcylister.dk.
Men her og nu er den forventede pris for FIM Rally inklusive fire dages camping 2600 kroner per person og for Motocamp 1800 kroner inklusiv en ekstra overnatning.

Seneste tilmelding til FIM Rally bliver første halvdel af april og Motocamp en måned senere.
Der er flere træf på www.fim-touring.com samt mere om det nye fordelskort med rabatter og rejseforsikringer målrettet motorcyklister.
Og så er der jo også det nye for motorcyklister, der kan lide at køre rundt og opleve forskellige steder: ITC – International Touring Challenge, som handler om at man udervejs på motorcykelture i Europa via sin smartphone kan samle point i løbet af året og være med i en lille uformel konkurrence om at få flest point.

Det står der mere om også på fim-touring.com og tilbuddet sker i et samarbejde med Rever, der udbyder lignende i blandt andet USA.
Vil man være med, kræver det et køb af det billigste fordelskort ”Wish” til 20 Euro, men så får man uden beregning Revers proløsning til smartphonen.
Foruden adgang til forskellige rabatter på varer og tjenesteydelser i hele Europa.

/Niels “Stup” Hansen