I denne uge har dagspressen omtalt en ny plan fra Århus kommune, der skal gøre noget af byen bilfri. Der skal etableres en nulemissionszone i midtbyen, hvor fossilbiler ikke må køre, med undtagelse af beboere – denne del kræver dog en lovændring fra folketinget.

I den nye plan er motorcykler ikke nævnt, så vi vil naturligvis hjælpe politikerne med at få motorcykler med i planen.

Nogle har det med at anse biler og motorcykler – især hvis de har en forbrændingsmotor – for at være snavsede og farlige, og at de bør forbydes. Men sådan er det faktisk ikke. Motorcykler er løsningen på mange transport- og mobilitetsproblemer i byområderne. Selv med en forbrændingsmotor.

Er forbrændingsmotorer beskidte?

Efterhånden er individuel motoriseret transport af enhver art ved at blive politisk ukorrekt. Især hvis køretøjerne har en forbrændingsmotor, så er de beskidte, farlige, kræver meget plads og bør forbydes. På en måde har de en pointe: biler, busser, lastbiler og motordrevne tohjulede biler udleder nogle gange, når de er gamle eller dårligt vedligeholdt, for mange giftige gasser og CO2. Og for mange biler i byen betyder, at de fylder for meget, selv når de ikke er i brug, hvilket er det meste af tiden. 

Motorcyklers fordele

Motorcykler er små, billige, er mindre forurenende, bruger mindre brændstof og udleder derfor mindre drivhusgasser end biler.

Takket være den tekniske udvikling og nedre grænser, er nye forbrændingsmotorer meget brændstofeffektive og rene i dag, hvorved de bidrager til at reducere den globale opvarmning og dårlige luftkvalitet. Med elektriske motorer er de endnu renere (i hvert fald når man ser på udstødningsemissionerne) og er en perfekt løsning til at hindre dårlig luftkvalitet, samt til at udnytte plads i byområderne.

Løsningen på dårlig luftkvalitet, globale klimaforandringer og mangel på plads i byområderne, er ikke at forbyde alle individuelle motoriserede køretøjer fra byerne. Der er og vil altid være behov for individuel motoriseret transport i byområder. Med cykling, gang og offentlig transport kan du ikke opfylde alle behov for mobilitet af mennesker og varer. 

Motordrevne tohjulede køretøjer og andre små køretøjer har en fremtid inden for bymobilitet, og bør være en del af Århus – og andre byers – mobilitetsplaner.

 

Foto:Image by fxquadro on Freepik