På den årlige generalforsamling i FEMA, der er den politiske organisation til at beskytte motorcyklisters forhold i EU, blev der fredag 7. februar valgt en ny formand.
Efter et par år i ledelsesstolen for den europæiske motorcykelorganisation FEMA, som samler de europæiske organisationer for motorcyklister, blev nordmanden Odd Terje Dovik afløst af en landsmand – eller måske rettere – Landskvinde på posten.
Et flertal af medlemsorganisationerne, der deltog i generalforsamlingen, som foregik i nærheden af Geneve i Schweiz, gav mandatet videre til formanden – eller forkvinden – for norske NMCU, Olea Anett Kvalsvik.
Foto: Annika Nilsson, SMC