Du kender det formentlig. Køreturen går lige så godt, men pludselig føles det som om man rystes sammen, fordi man ikke lige så et hul i asfalten.

Antageligvis hører den slags oplevelser til sjældenhederne, da man – forhåbentligt – ser huller i asfalten i tide, så man enten holder godt fast og fortsætter, eller kører udenom.

Sker det ofte at man overraskes af huller, er der måske noget galt med ens køreteknik, da man som motorcyklist ganske vist skal se langt frem, men man skal også løbende visuelt scanne vejen umiddelbart foran motorcyklen.

Efter vinteren er de danske veje i så ringe stand, at Vejdirektoratet, forud for Bakkens åbning, er kommet med en advarsel om, at motorcyklister skal være opmærksomme på vejens tilstand, og holde godt med afstand.

Du kan læse Vejdirektoratets pressemeddelelse her.

 

Foto:Image by freepik