En ny kørekortskategori for at køre biler over 1800 kg, kørekort der kun gælder 10 år af gangen, samt forskellige hastighedsgrænser for forskellige køretøjstyper – afhængigt af om man har kørekort kategori A1, A2 eller A. Sådan bør fremtiden se ud, ifølge nogle af de nye ideer der er dukket op fra politisk hold. Denne gang stammer de nye ideer fra en ordfører i Europaparlamentet.

Rigtig smart, gennemtænkt, godt for trafiksikkerheden, og det vi har gået og ventet på? Eller måske unødige tiltag der øger administrationen og gør det besværligt at være trafikant i EU? Bedøm selv.

Et er sikkert. De nye ønsker fra EU parlamentet har allerede fået “DMCs forlængede arm i EU”, FEMA, til at reagere.

Her kan du læse FEMAs reaktion på de nye ideer. I det næste medlemsblad vil vi, traditionen tro, gå mere i dybden med ideerne, baseret på viden fra de internationale møder vi løbende deltager i.