Kategori: Nyheder (Side 8 af 13)

Motorcykelforbud nedlagt

Hvad gør man når man er imod de motorcykeldiskriminerende forbud, der opstår på især gode vejstrækninger?

Som alle motorcyklister efterhånden ved (ihvertfald dem der læser DMC bladet), så arbejder motorcykelorganisationer over hele Europa på at få fjernet forbuddene. Det gøres via lovlige metoder, for eksempel ved at tage forbud i retten.  Men den slags tager som bekendt tid.

Dann haben wir andere Methoden, er der tilsyneladende en tysker eller to der har tænkt.

Læs mere

2024’s første DMC blad

Selvom saltsprederne stadig kører, er vejret blevet så meget bedre, at man kan fornemme, at motorcykelsæsonen er tæt på. Noget andet der er tæt på, er årets første medlemsblad, som i øjeblikket er i trykken.

Denne gang bringer vi en skønsom blanding af alvorlige og hyggelige emner, blandt andet disse:

Læs mere

Klar til foråret?

Vi nærmer os første marts, hvor motorcykelsæsonen som bekendt starter. Vejret plejer dog ikke at have forstået vigtigheden heraf, men med lidt held, bliver det kørevejr i marts – hvis ellers motorcyklen er klar.

Læs mere

DMC tilbyder kørekursus i 2024

Start sæsonen med et opfriskende kørekursus. Bank rusten af. Genopfrisk dine rutiner og din praktiske kunnen, der ikke har været brugt i 3-4 vintermåneder.

DMC’s kørekursus er for alle motorcyklister, nybegyndere som erfarne, der vil være sikre i trafikken, og som ønsker at dygtiggøre sig som motorcyklist.

Læs mere

Teoriprøve 2 er klar

Her burde næsten være en fanfare af motorcykler der gasser op, for Teoriprøve 2 for erfarne motorcyklister er nu tilgængelig. Vi springer imidlertid fanfaren over, og venter med at bruge benzinen til motorcykelsæsonen går igang. Tiden indtil da kan passende bruges på “mental køretræning”.

Det er stadig håbet, at vi med vores alternative teoriprøver som optakt til sæson 2024, kommer til at se færre uheld i år, sammenlignet med tidligere år.
Læs mere

DMC introducerer teoriprøver for erfarne motorcyklister

Knytnæven hamrer ned i bordet, efterfulgt af en fejende arm, der vælter computerskærmen på gulvet. Ansigtet har hyperventilerende mund og bævende læber. De opspilede øjne ser mod loftet, før råbet kommer: “Teoriprøve der ikke har været forbi mit bord? Hvordan kan de gøre det mod os? Har de slet ikke forstået, at alt skal gå gennem os, så samfundet ikke går i stå? Vi skal godkende alt der har med motorcykler at gøre. Prøver DMC at gøre os overflødige eller hvad?”

Det bliver muligvis reaktionen blandt højt placerede embedsmænd i Trafikministeriet, Overformynderiet eller andetsteds i statsadministrationen, når de erfarer, at vi har lavet en teoriprøve, uden at spørge dem om lov. Uden at bede om deres mening.

Og så koster det nok lige en computerskærm mere, når de erfarer, at vi ovenikøbet har gjort det med vilje.

Læs mere

« Ældre indlæg Nyere indlæg »